Bifogade filer
Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Informationsteknik |
Industri | Programvara |
Resumé Delårsrapport for 1. halvår 2020
Vi har i første halvår frigivet Identity Verification Client og har modtaget mange positive tilkendegivelser vedrørende produktets kvaliteter og værdi som beskyttelse mod social engineering. I den forbindelse er der produceret videos, afholdt webinars, udsendt white-papers og afholdt mange web-møder med partners, kunder og kundeemner. Første kundeinstallation er under implementering.
FastPassCorp A/S havde til foråret 2020 forberedt sig på annoncering af vort nye produkt Identity Verification Client. Digital marketing, e-mailing og nye sælgere var på plads. Med fremkomsten af Corona begrænsninger overalt i verdenen blev salgsmulighederne vanskeligere end forventet. Vi har derfor afholdt omkostninger, som vi endnu ikke har set materialisere sig i nye ordrer. Blandt andet UK og USA har været hårdt ramt af Corona, og da det netop er markeder, vi satser på, har vi måttet erkende, at salgsmålene for første halvår ikke er nået.
Selskabet har i første halvår af 2020 realiseret en omsætningsfremgang på 5%; men har samtidigt øget medarbejder antallet kraftigt i udlandet. Det har resulteret i et underskud før skat på DKK 945.000 sammenlignet med underskud i 2019 H1 på DKK 87.000.
Vi ser spirende tegn på, at markedet begynder at opføre sig normalt, hvor der kan afholdes møder, og hvor kunderne igen har tid til at engagere sig i forbedringsprojekter. Der er dog stadig væsentlig usikkerhed med hensyn til realisering af de nye ordrer. Selskabet forventer fortsat fremgang i omsætning og overskud før skat for året; men der er fortsat væsentlig usikkerhed.
Der henvises til vedlagte fulde FirstNorth meddelelse med økonomisk rapportering.