Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Handel & varor |
Industri | Sällanköpsvaror |
15.11.2023 14:35:09 CET | Scandinavian Medical Solutions A/S | Investor Nyheder
Investornyhed nr. 48 – 2023 | 15-11-2023
Tirsdag aften blev den Aalborgensiske handelsvirksomhed, Scandinavian Medical Solutions, genstand for en ganske særlig hæder, da European Small and Mid-Cap Awards løb af stablen for 11. gang. Her vandt Selskabet prisen som ’Rising Star’ 2023.
”Det er ganske overvældende at stå her med prisen i hånden. Jeg troede simpelthen ikke, at vi ville vinde. Feltet har været stærkt i år, så jeg var bare utrolig stolt over, at vi stod blandt de sidste tre nominerede. At stå her som ’Rising Star’ 2023 er helt utroligt – jeg kan med stolthed sige, at den her sejr skyldes vores fantastiske team og deres dedikation.”, udtaler CEO, Jens Krohn.
Scandinavian Medical Solutions har været på en imponerende vækstrejse i de seneste år, og noteringen på Nasdaq First North Growth Market tilbage i november 2021 satte yderligere skub til væksten.
Ni selskaber blev tidligere på året offentliggjort som nominerede til prisen, og senere på året blev feltet skåret ned til 3 finalister, som udover SMS inkluderede svenske LumenRadio og rumænske TTS. Prisen ’Rising Star’ tildeles en SMV (små eller mellemstore virksomheder) med en markedsværdi på op til €200 mio., der udviser et bemærkelsesværdigt vækstpotentiale.
I forbindelse med prisoverrækkelsen, takkede CEO, Jens Krohn, hele SMS-teamet for en fremragende holdindsats. Det er 11. gang at prisuddelingen finder sted. Sidste års vinder var spanske EiDF. Tidligere på året vandt SMS ligeledes prisen som årets danske børsnoterede vækstvirksomhed.
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.