27.6.2023 14:39:52 CEST | Q-Interline A/S | Investor Nyheder
Efter fem måneders test af Q-Interlines analyseinstrument, DairyQuant GO, har verdens tredjestørste mejerigigant nu indgået en aftale om levering af flere instrumenter til mejerier i Frankrig og Belgien. Ordren ændrer ikke ved udmeldte guidance for 2023.
Q-Interline har netop underskrevet en købsaftale med en af verdens største mejerikoncerner, der producerer mejeriprodukter og plantebaserede drikkevarer til det globale marked. Aftalen blåstempler endnu engang kvaliteten og relevansen af danske Q-Interlines fødevareteknologi, ikke bare for mindre producenter af fødevarer, men også for giganter som verdens tredjestørste producent af både friske mejeriprodukter og plantebaserede føde- og drikkevarer med tilstedeværelse i 120 lande og en årlig omsætning på langt over 100 milliarder kroner.
Ifølge CEO Martin R. Henriksen udgør ordren fra mejerigiganten endnu et proof-of-product og proof-of-technology fra allerhøjeste internationale niveau for den danske ingeniørvirksomhed med base i Tølløse på Midtsjælland.
“Vi har igen bevist vores relevans i den globale mejeribranche med denne milepælsordre. Udover de mange mejerier og fødevarevirksomheder, der allerede bruger vores teknologi, har en af verdens største spillere på foodtech markedet nu efter en længere testperiode valgt at investere i vores analyseløsning til at sikre produktkvaliteten, optimere produktionen og mindske spild af ressourcer. Vi er kommet igennem nåleøjet og ind i en international koncern med et kæmpe potentiale for mersalg på tværs af adskillige lande og viser samtidigt vores investorer, at vores teknologi er attraktiv hos selv de største og mest kræsne spillere på verdensmarkedet,” siger CEO Martin R. Henriksen. Topchefen påpeger, at Q-Interline kan køre tests simultant i flere lande og på den måde hurtigere videreudvikle løsninger til et globalt marked, der konstant efterspørger at sikre produktkvalitet og optimere både drift og output og mindske spild.
Mejerigigantens produkter skal nu analyseres af unik teknologi fra Vestsjælland
Kunden har testet DairyQuant GO analyseinstrumentet på deres produktionssites i Belgien, Frankrig og USA siden januar i år.
Kunden skal i første omgang bruge analyseinstrumentet til at analysere indholdet og kvaliteten af deres plantebaserede drikke, hvilket DairyQuant GO er særdeles velegnet til, fordi den er udviklet med henblik på at løse en række udfordringer, som mejerierne har med den traditionelle måleteknologi.
“Vi har simpelthen udviklet en analyseløsning, som er teknisk overlegent. I DairyQuant GO er produktet, der skal analyseres, ikke i berøring med selve analyseinstrumentet, men bliver analyseret i en Pivette®. Vores analyseinstrument kan klare selv vanskelige og sammensatte produktprøver, og ydermere skal instrumentet ikke renses mellem hver analyse, hvilket er en klar fordel i forhold til gængse analyseløsninger ”.
Fornyet optimisme hos mejerier ovenpå sidste års krisestemningen
Q-Interlines teknologi giver således producenter langt bedre mulighed for at drive en både bæredygtig og mere profitabel forretning, og denne ordre giver nu den danske ingeniørvirksomhed en endnu større relevans inden for besparelse af verdens ressourcer.
Selskabet oplever nu optimisme og medvind på tværs af flere væsentlige markeder. Ordren kommer på et tidspunkt, hvor branchen igen oplever lavere udgifter til energi og atter er klar til at investere i ny teknologi.
“Vi oplever nu stort momentum i alle kundesegmenter i mange lande. Det er afgørende for vores internationale brandkendskab og vores position i markedet at vinde ordrer på flere sites til så stor en kunde som denne. Ordrerne er med til at understøtte vores ambitiøse guidance for indeværende år, og den skaber samtidig en solid grobund for vores fremtidige vækstplaner,” siger CEO Martin R. Henriksen.
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S:
Stengårdsvej 7
DK – 4340 Tølløse
CVR-nummer: 19614409
Hjemmeside www.q-interline.com
Kontakter:
Martin Roithner Henriksen
CEO / adm. direktør
Tlf.: (+45) 53 80 06 09
E-mail: mrh@q-interline.com
Steen Bjerregaard Christiansen
CFO / Økonomidirektør
Tlf.: (+45) 31 24 54 18
E-mail: sbc@q-interline.com
Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
jn@nordencef.dk
Kommunikation
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf.: (+45) 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 43 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 26 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.