Q-Interline modtager ny ordre fra fransk mejerigigant
10.8.2026 10:00:07 CEST | Q-Interline A/S | Investor Nyheder
Ordren omfatter levering af et Quant instrument til et tredje produktionsanlæg og udbygger det mangeårige samarbejde med en af Frankrigs førende mejerikoncerner.
Q-Interline A/S har modtaget en ny ordre fra den franske mejerikoncern LAITA Group. Koncernen producerer blandt andet smør, ost og mælkepulver til en række af de største detailkæder i Frankrig.
Det nye Quant instrument skal installeres på koncernens tredje produktionsanlæg og anvendes til in-line kvalitetskontrol af smørproduktionen.
LAITA Group har gennem en årrække anvendt Q-Interlines løsninger og har i dag både laboratorieanalysatorer (at-line) og procesanalysatorer (in-line) installeret på to af koncernens produktionsanlæg. Med den nye ordre udvides samarbejdet til endnu en lokation.
Ordren understreger den fortsatte efterspørgsel efter Q-Interlines analyseplatform og afspejler samtidig den tillid, som eksisterende kunder viser selskabets teknologi og kompetencer. Udvidelsen til en tredje produktionslokation er resultatet af et tæt samarbejde mellem kunden og Q-Interlines franske datterselskab.
CEO Maja Vonsild Jørgensen udtaler:
"Vi er glade for, at LAITA Group har valgt endnu en Quant-løsning til deres produktion. Når en eksisterende kunde vælger at udvide samarbejdet til flere produktionsanlæg, ser vi det som en stærk bekræftelse af den værdi, vores løsninger skaber i den daglige kvalitetskontrol."
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S:
Stengårdsvej 7
DK – 4340 Tølløse
CVR-nummer: 19614409
Hjemmeside www.q-interline.com
Selskabsmeddelelser, finansielle rapporter mv.: http://www.q-interline.com/investor
Kontakter:
Maja Vonsild Jørgensen
CEO / adm. direktør
Tlf. (+45) 40 17 70 46
E-mail: mvj@q-interline.com
Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
E-mail: jn@nordencef.dk
Kommunikation
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf.: (+45) 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 45 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 29 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.