Storaktionærmeddelelse
9.9.2026 10:12:06 CEST | Ørsted A/S | Storaktionærmeddelelser
I henhold til kapitalmarkedslovens § 30 og bekendtgørelse nr. 1172 af 31. oktober 2017 om storaktionærer, meddeles det hermed, at Andel A.m.b.a. (Andel), CVR-nr. 68 51 52 11, Hovedgaden 36, 4520 Svinninge, i dag har oplyst til Ørsted A/S (Ørsted), at Andel, der hidtil har ejet 5 % af Ørsteds aktiekapital og stemmerettigheder, den 9. september 2026 solgte 22.800.000 aktier á nominelt DKK 10 hver (samlet nominel værdi på DKK 228.000.000 i Ørsted).
Efter gennemførelsen og afviklingen af ovennævnte aktiesalg den 11. september 2026 vil Andel eje i alt 43.392.007 aktier á nominelt DKK 10 hver (samlet nominel værdi på DKK 433.920.070 i Ørsted), svarende til 3,28 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Global Media Relations
Rikke Dahl
99 55 95 52
globalmedia@orsted.com
Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
IR@orsted.com
Om Ørsted
Ørsted er verdensførende inden for udvikling, opførelse og drift af havvindmølleparker og har sin kerneforretning i Europa. Ørsted har 35 års erfaring inden for havvind og har en installeret havvindkapacitet på 11 GW og 7,2 GW under opførelse. Ørsted har en samlet installeret kapacitet af vedvarende energi på over 19 GW på tværs af Europa, Nordamerika og Asien og Stillehavsområdet. Selskabets portefølje omfatter også landvind, solenergi, energilagring, bioenergianlæg og handel med energi. Ørsted er anerkendt som et af verdens førende selskaber inden for bæredygtighed og har en vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted har ca. 7.300 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). I 2025 var koncernens driftsresultat eksklusive nye partnerskaber og annulleringsomkostninger 25,1 mia. kr. (3,4 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på LinkedIn og Instagram.