Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Industri |
Industri | Industriprodukter |
28.3.2024 16:20:01 CET | Hydract A/S | Indkaldelse til generalforsamling
Selskabs meddelelse nr. 49
Bestyrelsen for Hydract A/S (”selskabet”) indkalder hermed til ordinær generalforsamling, der afholdes den 19. april 2024 kl. 16.00 (CET+1) på selskabets adresse, Nybovej 34, 7500 Holstebro.
Den ordinære generalforsamling er en fysisk generalforsamling på virksomhedens adresse.
Dagsorden:
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
- Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport
- Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
- Meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen
- Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Valg af formand for bestyrelsen
- Valg af revisor
- Eventuelle forslag fra bestyrelse og aktionærer
- Eventuelt
Bestyrelsen har, med henvisning til vedtægternes punkt 5.6, udpeget konsulent Kim Tange til at lede generalforsamlingen som dirigent.
Fuldstændige forslag:
Ad. 1 Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
Ad. 2 Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport
- Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport for 2023 godkendes af generalforsamlingen
Ad. 3 Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
- Bestyrelsen foreslår, at årets resultat disponeres som anført i årsrapporten.
Ad. 4 Meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen
- Bestyrelsen foreslår, at der meddeles decharge til bestyrelse og direktionen for den aflagte årsrapport.
Ad.5 Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår
- Bestyrelsen forslår følgende vederlag til bestyrelsen
Formand: 200.000 kr. årligt (i 2023 200.000 kr.)
Menige medlemmer: 75.000 kr. årligt (i 2023 75.000 kr.)
Ad. 6 Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Alle selskabets bestyrelsesmedlemmer er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende medlemmer:
- Lars Johansson
- Jens Bøeck-Nielsen
- Frederik Wellendorph
Ann Bodilsen har besluttet ikke at genopstille til selskabet bestyrelse. Bestyrelsen har valgt ikke for nuværende at genbesætte den 4 bestyrelsespost
En beskrivelse af de foreslåede bestyrelsesmedlemmers ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder fremgår af Bilag 1.
Ad. 7 Valg af formand for bestyrelsen
- Bestyrelsen foreslår at Lars Johansson vælges som formand for bestyrelsen
Ad. 8 Valg af revisor
- Hydract A/S (eller ’Selskabet’) har haft PwC som revisor siden Selskabets børsnotering for 3 år siden. Der er sket meget på få år – blandt andet en ændret fokus på salg til nærmarkederne og mindre fokus på at skabe et globalt forhandlernetværk. Selskabet bestyrelse og ledelse har evalueret revisionssamarbejdet, og har på baggrund heraf valgt at indstille BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab som ny revisor i Hydract A/S. Revisionsselskabet vurderes som kompetente til at varetage den fremtidige revision, og ydermere som et særdeles godt match til Selskabets strategi. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen kontraktuel forpligtelse, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer.
Ad. 9 Eventuelle forslag fra bestyrelse og aktionærer
- Bestyrelsen foreslår vedtægternes punkt 5.4 ændret som anført nedenfor
- Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst to ugers og højst fire ugers varsel. Indkaldelsen offentliggøres på selskabets hjemmeside. Indkaldelse sendes, jf. punkt 13, endvidere til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.
- Bestyrelsen foreslår vedtægternes punkt. 5.5 ændret som anført nedenfor
- Følgende oplysninger vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside i en periode på 2 uger før en generalforsamling, inklusive datoen for generalforsamlingens afholdelse:
- Indkaldelsen
- Oplysning om det samlede antal aktier og stemmer på datoen for indkaldelsen
- De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen
- Dagsorden og de fuldstændige forslag
- Formularer til stemmeafgivelse pr. fuldmagt eller skriftligt ved brevstemme.
- Følgende oplysninger vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside i en periode på 2 uger før en generalforsamling, inklusive datoen for generalforsamlingens afholdelse:
- Idet vederlagsrapporten for det seneste regnskabsår, vedlagt som bilag 2, fremlægges til vejledende afstemning, foreslår bestyrelsen, at generalforsamlingen godkender vederlagsrapporten for 2023.
Der er ikke indkommet forslag fra aktionærer
Ad. 10 Eventuelt
Vedtagelseskrav
Beslutninger på generalforsamlingen afgøres ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet følger af lovgivningen eller disse vedtægter.
Beslutning om vedtægtsændringer, selskabets opløsning, fusion eller spaltning kræver, at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, medmindre lovgivningen stiller strengere eller lempeligere vedtagelseskrav eller tillægger bestyrelsen eller andre organer selvstændig kompetence.
Aktiekapital og stemmerettigheder
Selskabets samlede nominelle aktiekapital udgør DKK 3.102.307,80 fordelt på aktier a nominelt DKK 0,10 eller multipla heraf svarende til i alt 31.023.078 stk. aktier. Hvert aktiebeløb på nominelt DKK 0,10 giver én (1) stemme.
Adgang, fuldmagt og brevstemmer
En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Aktionærens besiddelse af aktier og stemmer opgøres på registreringsdatoen på baggrund aktionærens ejerforhold som noteret i ejerbogen samt eventuelle meddelelser herom modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Registreringsdatoen ligger én (1) uge før generalforsamlingen. Deltagelse i generalforsamlingen er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har anmeldt sin deltagelse, som beskrevet nedenfor.
Registreringsdatoen er fredag d. 12. april 2024 kl. 23.59 (CET+1)
Selskabet aktionærer kan stemme forud ved brevstemme eller ved fuldmagt til bestyrelsen via selskabets investorportal eller deltage fysisk og stemme på generalforsamlingen.
En aktionær eller fuldmægtig, der ønsker at deltage fysisk i generalforsamlingen, skal anmode om et adgangskort gennem selskabets investorportal eller ved indsendelse af tilmeldingsblanketten, der kan downloades fra hjemmesiden, således at anmodningen er modtaget senest tirsdag d. 16. april 2024 kl. 23.59 (CET+1).
Såfremt tilmeldingsblanketten anvendes, skal den udfyldes og sendes til Hydract A/S, Nybovej 34, 7500 Holstebro, og være Hydract A/S i hænde inden fristens udløb.
Selskabet investorportal er tilgængelig på selskabets hjemmeside på www.hydract.com/investor
Adgang til oplysninger
I en periode på tre (3) uger før generalforsamlingen, inklusive datoen for generalforsamlingens afholdelse, gøres følgende oplysninger tilgængelige på selskabets hjemmeside, www.hydract.com/investor
- Indkaldelsen til generalforsamlingen herunder dagsorden og fuldstændige forslag
- Oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen
- Revideret årsrapport for 2023
- Vederlagsrapport 2023
- Formularer til stemmeafgivelse pr. fuldmagt eller skriftligt ved brevstemme
Forud for generalforsamlingen kan aktionærer sende spørgsmål til dagsorden eller dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen skriftligt til selskabet på e-mail: investor@hydract.dk
Sprog
Generalforsamlingen vil blive afviklet på dansk uden at der vil være simultantolkning til rådighed.
Bilag:
Bilag 1: CV for de af bestyrelsen foreslåede bestyrelsesmedlemmer
Bilag 2: Vederlagsrapport for 2023
Bilag 3: Blanket tilmelding, brevstemme og fuldmagt
Kontakter
- Hydract A/S, CEO, Peter Espersen, +45 61 85 10 00, peter.espersen@hydract.dk
- Hydract A/S, CFO og investor relation, Morten Lindberg, +45 61 85 10 00, morten.lindberg@hydract.dk
- Norden CEF A/S, Certified Adviser, John Norden
Om Hydract A/S
Hydracts mission er at udvikle ventiler og andre produkter og services, som bidrager markant til den grønne omstilling i procesindustrier, hvor der stilles krav til hygiejnisk produktion, og som samtidig skaber betydelige konkurrencefordele for Hydracts kunder. Hydract vil udbrede Hydract-teknologien globalt, drevet af kundernes behov for løsninger der forbedrer deres time-to-market, produktspild, klimaaftryk, energiomkostninger og fødevaresikkerhed.
Se mere på vores hjemmeside Hydract.com