Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Industri |
Industri | Industriprodukter |
25.10.2023 23:05:00 CEST | Hydract A/S | Selskabsmeddelelse
Selskabsmeddelelse nr. 38
Indeholder Intern viden.
Hydract meddelte i selskabsmeddelelse nr. 16 den 13. oktober 2022, at man forventede et omsætningsniveau for 2023 på 15 til 18 mio. DKK, og et resultat før skat på (-5,0) til (-8,0) mio. DKK.
Selskabet forventer løbende at vinde ordrer i de kommende måneder, men på dette fremskredne tidspunkt af året vil selskabet ikke kunne nå at opnå en færdiggørelsesgrad for igangværende projekter, som gør det muligt at fastholde den tidligere udsendte guidance for 2023.
Bestyrelsen har derfor i dag besluttet at nedjustere sine forventninger til en omsætning i 2023 på 6 til 8 mio. DKK, som er den andel af den samlede forventede ordremængde fra Arla Foods og andre, som Hydract forventer at kunne færdiggøre i indeværende år (tidligere 15 til 18 mio. DKK).
Resultatet før skat nedjusteres i den forbindelse til et interval på mellem -10 og -11 mio. DKK (tidligere -5 til -8 mio. DKK).
Guidance for 2024:
Hydract har tidligere udsendt guidance på 2024 med en omsætning 30 til 36 mio. DKK og resultat før skat 0 til 5 mio. DKK, men grundet den større usikkerhed i projektsalg i forhold til ordrestørrelser, så har selskabet valgt at suspendere guidance fremover for mere end 1 år ad gangen. Guidance for 2024 vil blive offentliggjort inden offentliggørelsen af årsregnskabet for 2023.
Kontakter
- Hydract A/S, CEO, Peter Espersen, +45 61 85 10 00, peter.espersen@hydract.dk
- Hydract A/S, CFO og investor relation, Morten Lindberg, +45 61 85 10 00, morten.lindberg@hydract.dk
- Norden CEF A/S, Certified Adviser, John Norden
Om Hydract A/S
Hydracts mission er at udvikle ventiler og andre produkter og services, som bidrager markant til den grønne omstilling i procesindustrier, hvor der stilles krav til hygiejnisk produktion, og som samtidig skaber betydelige konkurrencefordele for Hydracts kunder. Hydract vil udbrede Hydract-teknologien globalt, drevet af kundernes behov for løsninger der forbedrer deres time-to-market, produktspild, klimaaftryk, energiomkostninger og fødevaresikkerhed.
Se mere på vores hjemmeside Hydract.com