Torsdag 19 Mars | 06:20:58 Europe / Stockholm
2025-08-06 19:57:09

6.8.2025 19:57:08 CEST | Ennogie | Forløb af generalforsamling

Ennogie Solar Group A/S (CVR-nr. 39703416) afholdt onsdag den 6. august 2025 kl. 14.00 ekstraordinær generalforsamling.

Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabets børsmeddelelse nr. 19 2025 af den 15. juli 2025.

Bestyrelsen havde udpeget selskabets CFO, Kuno Michael Kristensen, som dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig.

Bestyrelsen havde foreslået, at Lech Kaniuk blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.

Forslaget blev vedtaget. I forlængelse af Lech Kaniuks indtræden udtræder Klaus Lorentzen af bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Kim Haugstrup Mikkelsen som ny formand.

Bestyrelsen består herefter af:

  • Kim Haugstrup Mikkelsen
  • Silke Weiss
  • Lech Kaniuk

Bestyrelsen havde desuden foreslået, at PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (”PwC”) blev valgt som revisor.

Forslaget blev vedtaget.

Generalforsamlingen bemyndigede selskabets CFO, Kuno Michael Kristensen, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og i den forbindelse foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne og i øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.

Der var ikke yderligere emner til behandling.

Med venlig hilsen

Ennogie Solar Group A/S

Bestyrelsen

Kontakter

Om Ennogie

Ennogie Solar Group er en grøn vækstvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger bygningsintegrerede solcelletage og energisystemer.



Vedhæftninger