Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Sektor | Tjänster |
Industri | IT-konsult & onlinetjänster |
3.2.2022 12:00:00 CET | Copyright Agent A/S | Investor Nyheder
Copyright Agent ekspanderer til Sydamerika med åbningen af det Chilenske marked.
Copyright Agent annoncerer i dag sin yderligere ekspansion til det Sydamerikanske kontinent med åbningen af Chile, som det nyeste marked i rækken.
Det følger den planlagte ekspansion og er en betydelig milepæl for selskabet da åbningen samtidigt baner vejen for at tilbyde selskabets full-service IPRaaS (Intellectual Property Rights as a Service) løsning på tværs af det Sydamerikanske kontinent, med Chile som brohoved og første marked.
Med udvidelsen servicerer Copyright Agent i alt 14 markeder på tre kontinenter. Tilføjelsen af otte nye markeder med fuldt lokaliseret end-to-end service, repræsenterer en stigning i antal aktive markeder på 133 % siden virksomhedens IPO i juli 2021, hvor Copyright Agent blev et børsnoteret selskab hos Nasdaq First North Growth Market med aktiesymbolet (ticker) COPY.
Åbningen af flere nye markeder og de seneste kontrakter med fire internationale kunder Caters News Agency, Reuters News Agency, Aller Media AB og APIX Syndication, illustrerer tydeligt effektiviteten af Copyright Agents entreprisestrategi.
Copyright Agents fortsatte globale ekspansion må betragtes som en tydelig cementering af det stigende behov for, og efterspørgslen på, højkvalitetsløsninger til beskyttelse af originalt indhold, i en tid hvor digitaliseringen stiger dag for dag - og dermed afføder et øget behov for selskabets IPRaaS.
Kontakter
- Henrik Eggert, CEO / adm. direktør, (+45) 40 340 440, henrik@copyrightagent.com
- Henrik Richard Hasselbalch Busch, Bestyrelsesformand, (+45) 31 31 45 45, busch@copyrightagent.com
Om Copyright Agent A/S
Copyright Agent A/S er en legal-tech virksomhed, som hjælper professionelle skabere af indhold med at sikre deres originale arbejde imod uretmæssig brug fra andre virksomheder. Selskabets teknologi beskytter originalt arbejde og sikrer ophavsretten til det originale værk på tværs af et globalt Internet.
Copyright Agent A/S bidrager til et retfærdigt og bæredygtigt kreativt økosystem og understøtter en voksende global dagsorden om at sikre bedre vilkår for dem, der skaber originalt og unikt indhold.
https://www.copyrightagent.com/