Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Sektor | Tjänster |
Industri | IT-konsult & onlinetjänster |
4.10.2021 11:00:00 CEST | Copyright Agent A/S | Investor Nyheder
Copyright Agent skriver kontrakt med det ledende royale billed- og nyhedsbureau, Dana Press Photo, og sikrer beskyttelse af højkvalitets royalt indhold og tillidsbaserede samarbejder.
Copyright Agent annoncerer i dag samarbejdet med deres nye kunde, Dana Press Photo. Med aftalen tilbyder Copyright Agent deres full-service IPRaaS (Intellectual Property Rights as a Service) løsning til at beskytte digitalt nyhedsindhold imod andre virksomheders uretmæssige brug på nettet.
I henhold til aftalen vil Copyright Agent servicere Dana Press Photo på deres tyske hjemmemarked, til at starte med.
For et billed og nyhedsbureau, der investerer stort i kurateringen og kvaliteten af indhold for at tilbyde deres kunder en service i særklasse, er behovet for beskyttelse af immaterielle rettigheder indlysende. Både deres nyhedsindholds høje kvalitet og royale egenskab gør Copyright Agent’s IPRaaS løsning særligt velegnet til Dana Press Photo.
Copyright Agents kommercielle direktør, Kasper Jørgensen udtaler:
“For at kunne fastholde en eksklusiv adgang til hverdagen hos royale og kendte, der under normale omstændigheder ikke er nemt tilgængelige for offentligheden, er beskyttelsen af indhold på nettet afgørende for at opretholde tillidsbaserede samarbejder (..) Uretmæssig brug af billeder udgør ikke blot et brud på ophavsretten, men kan i værste fald kompromittere relationen og tilliden som Dana Press har opbygget gennem mere end 35 år til et uvurderligt netværk af mennesker og institutioner på tværs af Europa. Vi ser frem til samarbejdet”.
Om Dana Press Photo
Dana Press Photo A/S er det ledende royale billed- og nyhedsbureau og leverer nyhedshistorier, fotos og videoer til kongehuse over hele Europa. Dana Press startede ud i 1984 som skandinavisk nyhedskorrespondent, men har sidenhen etableret sig større. Dana Press lever for historier og inspirerer redaktioner overalt med deres unikke og kvalitetsbevidste service.
Om Copyright Agent
Copyright Agent A/S er en dansk legal-tech virksomhed, der har udviklet en kosteffektiv alt-i-én løsning der sikrer, at alle professionelle skabere af originalt indhold kan beskytte deres ophavsret imod andre virksomheders uretmæssige brug.
Copyright Agent servicerer en bred vifte af internationale kunder med det fælles mål om at beskytte det kreative økosystem og uddanne markedet om og gøre verden klogere på ophavsret.
https://www.copyrightagent.com/
Kontakter
- Henrik Eggert, CEO / adm. direktør, (+45) 40 340 440, henrik@copyrightagent.com