Måndag 24 November | 12:11:58 Europe / Stockholm
2025-08-28 13:18:19

EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S har opnået et tilfredsstillende halvårsresultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på 6,9 mio. kr. i årets første seks måneder. Berlins satsning på digitalisering og højteknologi giver økonomiske vækst, hvilket smitter positivt af på ejendomsmarkedet og giver høje udlejningsprocenter.

Berlin har ikke store industrivirksomheder, som kan skabe vækst og udvikling, men har været nødt til at satse på noget andet. Den anderledes strategi er en stor succes, hvilket fremgår af en ny international analyse udført af Oxford Economics, der fortæller, at Berlin er tæt på at overhale München som Tysklands økonomisk stærkeste storbyregion.

”Det er interessant at følge med i, hvordan Berlins satsning på digitale og højteknologiske vidensvirksomheder og på at skabe gode forhold for startup-virksomheder, så hurtigt har fået en økonomisk styrke, hvor de udkonkurrerer andre storbyregioner. Den økonomiske fremgang påvirker i høj grad ejendomsmarkedet, hvilket forventes af fortsætte særligt på boligområdet. Selskabets portefølje af centralt beliggende ejendomme har som følge af det en tomgang på boliglejemål på 0,67% ved udgangen af juni 2025, hvilket er særdeles tilfredsstillende.,” udtaler adm. direktør, Maibritt Lindstrøm.

I 1. halvår 2025 har selskabet realiseret et resultat før skat på 15,9 mio. kr., hvoraf EBVAT udgør 6,9 mio. kr., og 9,0 mio. kr. kan henføres til dagsværdiregulering af investeringsejendomme.

Resultatet er tilfredsstillende og følger forventningerne. Selskabets fokus på at hæve lejen og forhandle højere priser især i forbindelse med nye erhvervslejekontrakter er fortsat. På trods af, at der blev solgt en ejendom med effekt fra starten af 2025, er omsætningen kun faldet 0,75% sammenlignet med sidste år. Det skyldes, at selskabet samtidig har formået at gennemføre væsentlige lejestigninger i den nuværende portefølje. Ligeledes betyder Den Europæiske Centralbank (ECBs) fire rentenedsættelser i år, lavere renteomkostninger for selskabet, hvilket også bidrager positivt til EBVAT,” uddyber adm. direktør, Maibritt Lindstrøm.

Egnsinvest_Ejd.Tyskland adm. direktoer Maibritt Lindstroem.jpg

Adm. direktør, Maibritt Lindstrøm

I 2. kvartal har der været positive værdireguleringer på 7,4 mio. kr. Den positive regulering af ejendomsværdierne er opnået i en periode med uændrede afkastkrav og er således udelukkende opnået ved lejeforhøjelser på bolig- og erhvervslejemål. Som noget nyt i år har selskabet indgået en aftale med en ekstern valuar, som sikrer, at alle selskabets ejendomme løbende bliver vurderet med en fjerdedel af ejendommene hvert kvartal. De uafhængige vurderinger foretages med henblik på at understøtte beregningen af ejendomsværdierne.

Selskabets aktietilbagekøbsprogram blev afsluttet den 23. juli 2025, og der er opkøbt i alt 39.036 stk. aktier (1,66% af aktiekapitalen) til en pris på 6 mio. kr. Det primære formål med aktietilbagekøbet er at kunne betale med egne aktier ved erhvervelse af ejendomme til selskabets eksisterende portefølje sekundært at have mulighed for at kunne nedsætte selskabets aktiekapital.

Selskabets indre værdi er steget med 1,02% til 261,84 i perioden 1. april til 30. juni og børskursen er steget fra 139 til 185, hvilket er en stigning på 33,09%.

Selskabets tomgang er 0,67% for boliger og 5,81% for erhverv pr. 30. juni, i alt 1,21% (10 lejemål).

Egenkapitalforrentningen før skat udgør 1,8% for perioden 1. april til 30. juni og 2,6% for perioden 1. januar til 30. juni. De likvide beholdninger udgør 25,5 mio. kr. Der er ubenyttede kreditter i selskabet på 54,8 mio. kr., som kan anvendes til udvikling af porteføljen.

Selskabet fastholder forventningen om, at EBVAT i 2025 i det nuværende renteniveau vil ligge i intervallet DKK 14,0 til 17,0 mio. Dertil kommer værdireguleringer.

 

Med venlig hilsen

EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S

 

Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til:

Kommunikationschef i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S, Ulla Sørensen 76 25 01 54, us@egnsinvest.dk

Bestyrelsesformand i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S, Knud Lomborg – 20 98 50 60

Direktør i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S, Maibritt Lindstrøm – 76 25 01 46

Certified Adviser er: HC Andersen Capital

Om EgnsINVEST Ejendomme, Tyskland A/S

 

 

EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S ejer, driver og udvikler en ejendomsportefølje i Berlin, hvor forretningsgrundlaget skabes gennem optimering af driften og udvikling af disse ejendomme. Ejendommene er primært beliggende i byens attraktive boligområder, herunder Charlottenburg, Friedrichshain, Prenzlauer Berg og Mitte. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden: ejdtyskland.dk