SELSKABSMEDDELELSE
Odense, 10. februar 2026
Selskabsmeddelelse nr. 77 – 10.02.2026
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Danish Aerospace Company A/S
CVR-nr.: 12 42 42 48
Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Danish Aerospace Company A/S, CVR-nr. 12 42 42 48 (”Selskabet”) onsdag d. 4. marts 2026 kl. 14:00. Generalforsamlingen afholdes ved Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab, Axeltorv 2, 1609 København V. Dørene åbner for registrering af fremmøde kl. 13:30. Der vil ikke være forplejning ved den ekstraordinære generalforsamling.
Dagsordenen er følgende:
- Forslag om ændring af vedtægterne med en ny bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabskapitalen med fortegningsret for de eksisterende aktionærer til markedskurs eller favørkurs
- Forslag om ændring af vedtægternes pkt. 3.10 med henblik på at tilpasse fristen for fremlæggelse af dagsorden og fuldstændige forslag til generalforsamlinger med minimumsfristen i selskabsloven
--oo0oo--
Baggrund for forslagene
Bestyrelsen ønsker at få en bemyndigelse til at gennemføre en emission af aktier i Selskabet med fortegningsret for Selskabets aktionærer med henblik på at styrke Selskabets muligheder for at investere i Selskabets produktportefølje samt styrke kapitalstruktur og arbejdskapital.
Som udmeldt i selskabsmeddelelse nr. 74 af 5. november 2025 er Selskabet løbende i tæt dialog med flere kommercielle europæiske og internationale rumfarts- og forsvarskunder omkring samarbejde og levering af udstyr. Som underleverandør af komponenter, der har stor betydning for gennemførelsen af missioner blandt rumfart- og forsvarskunder, er det vigtigt, at Selskabet er en velkapitaliseret virksomhed, der løbende kan imødekomme kundernes behov og eksekvere på ordretilgange, når de materialiserer sig.
Det bør bemærkes, at bestyrelsen i stedet kan beslutte at foretage en privat emission til udvalgte investorer i overensstemmelse med bestyrelsens eksisterende bemyndigelse i vedtægternes artikel 2A.1.2.
Bestyrelsen forventer i øjeblikket, at selskabet vil rejse mindst DKK 10 millioner gennem en udstedelse af nye aktier i løbet af 1. eller 2. kvartal af 2026. Bestyrelsen forventer endvidere, at minimumsbeløbet vil blive garanteret. Bestyrelsen vil træffe beslutning om detaljerne i aktieudbuddet efter den ekstraordinære generalforsamling, der afholdes onsdag den 4. marts 2026.
Bestyrelsen foreslår desuden at tilpasse fristen i vedtægternes pkt. 3.10 for tilgængeliggørelsen af dagsorden og fuldstændige forslag samt – for så vidt angår den ordinære generalforsamling – den reviderede årsrapport før generalforsamlinger til minimumsfristen, der er fastsat i § 98 i selskabsloven.
En aktionær, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal meddelelse Selskabet sin deltagelse senest fredag den 27. februar 2026 kl. 23:59.
Der henvises til den vedlagte indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling for yderligere oplysninger.
Kontakt venligst nedenstående, for yderligere oplysninger:
Danish Aerospace Company A/S:
Thomas A. E. Andersen, CEO
Mobil: 40 29 41 62
Mail: ta@danishaerospace.com
Certified Adviser:
HC Andersen Capital
ca@hcandersencapital.dk
(+45) 30 93 18 87
Bredgade 23B, 2. 1260 København K