Beskrivning
| Land | Danmark |
|---|---|
| Lista | Spotlight DK |
| Sektor | Handel & varor |
| Industri | Sällanköpsvaror |
Intresserad av bolagets nyckeltal?
Analysera bolaget i Börsdata!
Vem äger bolaget?
All ägardata du vill ha finns i Holdings!
Freetrailer Group A/S udvider samarbejdet med Dehner i Tyskland gennem en markant udrulning af yderligere 200 trailere, hvilket bringer den samlede flåde hos Dehner op på 240 trailere. Udvidelsen øger dækningen fra 20 lokationer til samtlige 120 Dehner havecentre i Tyskland.

Som en del af udrulningen vil Dehner implementere Freetrailers nye lukkede 1.000 kg trailere, der giver kunderne en sikker og fleksibel transportløsning og samtidig skaber stærk synlighed i markedet for Dehner via profilerede trailere på vejene.
Et partnerskab bygget på samarbejde og marketingværdi
Beslutningen om at skalere samarbejdet er primært drevet af det stærke daglige partnerskab og den ekstra marketingværdi, som Dehner opnår gennem trailerne som mobile reklameflader, mens kundeoplevelsen fortsat er en vigtig del af den samlede værdiskabelse.
"Freetrailer har vist sig at være en yderst professionel partner med en stærk operationel struktur og en samarbejdsorienteret tilgang. Ud over kundeværdien skaber trailerne marketingværdi omkring vores butikker og i lokalsamfundet. Den kombination er årsagen til, at vi nu udvider fra 40 til 240 trailere på tværs af alle vores lokationer i Tyskland," siger Frank Böing, Managing Director hos Dehner.
"Vi er glade for at udvide vores partnerskab med Dehner, en højt respekteret og veletableret detailkæde i Tyskland. Tyskland er et prioriteret marked for Freetrailer, og denne udrulning accelererer vores strategiske fokus på skalering med stærke partnere via en skalerbar, teknologidrevet platform. Det styrker vores landsdækkende tilstedeværelse og skaber et solidt fundament for langsigtet vækst og værdiskabelse i Tyskland," siger Thomas Zeihlund, Group CEO i Freetrailer Group A/S.
"Vi er stolte af, at Dehner skalerer vores partnerskab til at omfatte alle 120 lokationer i Tyskland. Denne udvidelse er først og fremmest en anerkendelse af det stærke samarbejde mellem vores teams kombineret med den marketingeffekt, som vores løsning skaber for partneren. Med 200 nye trailere tilføjet aftalen tager vi endnu et vigtigt skridt i styrkelsen af Freetrailers position i Tyskland," siger Maj-Britt Brøchner-Mortensen, CSO i Freetrailer Group A/S.