Bifogade filer
Prenumeration
Vem äger bolaget?
All ägardata du vill ha finns i Holdings!
Mandag den 16. marts annoncerede BAR DJUS selskabets intention om optagelse på Nasdaq First North Growth Market Copenhagen som den første danske virksomhed i godt fire år. I dag kan BAR DJUS så fremvise et rekordregnskab for helåret 2025, der viser både stigende omsætning og bundlinje og understreger selskabets mangeårige rentabilitet og finansielle soliditet. BAR DJUS har nu for 8. år i træk lavet sorte tal på bundlinjen.
Regnskabet for 2025 blev godkendt på selskabets generalforsamling den 19. marts 2026.
I 2025 realiserede BAR DJUS en omsætning på DKK 20.326.862 (2024: DKK 15.830.377) og et driftsresultat (EBIT) på DKK 859.403 (2024: DKK 844.705). Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2025 DKK 4.767.126.
Resultatet for 2025 er påvirket af ekstraordinære omkostninger relateret til flytningen til selskabets nuværende hovedkvarter i Slagelse i begyndelsen af året samt indledende omkostninger i forbindelse med den planlagte børsnotering.
Direktør og grundlægger, Daniel Szylit, udtaler:
“Kombinationen af kvalitet og rentabilitet er en central del af BAR DJUS’ forretning, og vi er tilfredse med at kunne præsentere et rekordregnskab forud for den forventede børsnotering.
Siden opstarten med en startkapital på 50.000 kroner har vi opbygget en forretning med positiv bundlinje i ni ud af ti år, herunder under Covid-19. Det vidner om en forretningsmodel baseret på både faglighed og finansiel disciplin.
Vi oplever, at markedet for citrus- og juiceingredienser fortsat er understøttet af en stigende efterspørgsel efter kvalitet og effektive løsninger i professionelle køkkener og barer.
Årets resultat afspejler denne udvikling og danner et solidt grundlag for det videre arbejde med selskabets vækst.”
Fortegning af aktier i BAR’ DJUS A/S
I forbindelse med den planlagte børsnotering er der mulighed for at afgive fortegning af aktier i BAR’ DJUS A/S med en minimumsinvestering på DKK 50.000 frem til den 28. marts 2026.
Fortegning håndteres af selskabets Certified Adviser, Norden CEF A/S. Interesserede investorer kan kontakte:
John Norden
Norden CEF A/S
+45 20 72 02 00
jn@nordencef.dk
Investorer, der ønsker yderligere dialog, har mulighed for at anmode om et møde med selskabets direktør og grundlægger, Daniel Szylit, via bestyrelsesformand:
Henrik Busch
Bestyrelsesformand, BAR’ DJUS A/S
henrik@buschonboard.dk
Læs mere om BAR DJUS og se selskabets årsrapporter på: https://bardjus.com/da/investors/
Pressehåndtering
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
+45 31 39 79 99