Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Industri |
Industri | Industriprodukter |
8.3.2023 09:00:00 CET | Hydract A/S | Selskabsmeddelelse
Selskabsmeddelelse nr. 24
Selskabsmeddelelsen indeholder intern viden
I selskabsmeddelelse nr. 17 af 7. november 2022 oplyste selskabet i forbindelse med en påtænkt rettet emission, at ” I tilfælde af at selskabets ledelses forventninger til ordreindgangen svigter helt, vil selskabet ved opnåelse af minimumsbruttoprovenuet på DKK 5 mio. have likviditet til 5 måneders drift, og i så fald fra dette tidspunkt have behov for på ny at styrke selskabets kapitalberedskab.”
Med reference til selskabsmeddelelse nr. 18 af 8. november fik Hydract A/S ved den rettede emission tilført et bruttoprovenu på DKK 5 mio.
Selvom selskabet har modtaget nye ordrer, så har antallet og størrelsen af disse ikke været, som ledelsen havde håbet på, og selskabets likviditetsberedskab er derfor ikke blevet styrket i det omfang, som selskabets ledelse forventede.
Uanset, at ledelsen oplever stigende interesse for selskabets ventilteknologiløsninger, og selskabets ordre pipeline vurderes at være stærkere end tidligere og med potentielt større ordrer fra store kunder med forventet positiv likviditetsmæssig effekt, så vurderer selskabets ledelse, at en styrkelse af selskabets likviditetssituation og kapitalgrundlag er nødvendig for at sikre selskabets fremtid og overlevelse. Bestyrelsen og direktionen har derfor igangsat en proces, der har til formål at opnå dette, og som omfatter en flerhed af mulige løsninger, herunder kapitalfremskaffelse ved fremmedfinansiering, en emission med eller uden fortegningsret for aktionærerne, ligesom der også undersøges mulighederne for et helt eller delvist salg af virksomheden og/eller dens aktiviteter.
Ledelsen udtaler, at med et styrket kapitalgrundlag gives der råderum til at arbejde endnu mere intensivt med selskabets pipeline for at konvertere den til konkrete ordrer.
Ledelsen forventer en afklaring heraf inden for 6 uger og vil kunne give markedet en orientering herom inden for denne tidshorisont.
På grund af ovenstående har selskabets bestyrelse i dag besluttet at udskyde tidspunktet for selskabets offentliggørelse af årsrapporten for 2022 fra den 23. marts 2023 til den 24. april 2023 og tidspunktet for afholdelsen af den ordinære generalforsamling fra den 19. april 2022 til den 22. maj 2023. Den således ajourførte finanskalender med opdaterede datoer kan findes på selskabets hjemmeside https://www.hydract.com/investor
Kontakter
- Hydract A/S, CEO, Peter Espersen, +45 61 85 10 00, peter.espersen@hydract.dk
- Hydract A/S, CFO og investor relation, Morten Lindberg, +45 61 85 10 00, morten.lindberg@hydract.dk
- Norden CEF A/S, Certified Advisor, John Norden, +45 20 72 02 00, jn@nordencef.dk
Om Hydract A/S
Hydracts mission er at udvikle ventiler og andre produkter og services, som bidrager markant til den grønne omstilling i procesindustrier, hvor der stilles krav til hygiejnisk produktion, og som samtidig skaber betydelige konkurrencefordele for Hydracts kunder. Hydract vil udbrede Hydract-teknologien globalt, drevet af kundernes behov for løsninger der forbedrer deres time-to-market, produktspild, klimaaftryk, energiomkostninger og fødevaresikkerhed.
Se mere på vores hjemmeside Hydract.com